Velkommen til lilleB
Vi fortsætter med det velkendte koncept på lilleB, hvor vi byder på family style menuer i flere serveringer. Vores fokus er klart: lokale grøntsager, bæredygtigt fanget fisk og skaldyr samt forfriskende vine og sommerdrikke, alt sammen i en afslappet atmosfære.
I vores tredje år, 2024, fortsætter vi med at være stolte af vores tilhørsforhold til området omkring Høve Strand i Odsherred. Vores passion ligger i at skabe uformelle måltider af lokale råvarer i omgivelser, der inviterer vores gæster til at slappe af og nyde det gode måltid og fællesskabet omkring det.
På lilleB serverer vi én menu, og mere behøver man ikke. Den består af 9 salte serveringer i 4 heats, serveret family style til hele bordet. Ønsker du ost og/eller dessert, kan dette tilkøbes på aftenen. Vi tilbereder vores mad så vidt muligt af lokale råvarer, og en del af menuen bliver tilberedt over åben ild på vores store Ofyr grill, som vores gæster møder ved ankomsten til teltet.
Inde i teltet er stemningen afslappet, og vores gæster kan trygt læne sig tilbage og nyde de lune sommeraftener i godt selskab. Vi har et udvalg af vine fra formel B i et vinskab i det ene hjørne af teltet, som indbyder til udforskning, og vores dygtige tjenere står klar til at guide dig igennem vinkortet eller tilbyde en vinmenu, der er perfekt afstemt til aftenens menu. Selvfølgelig tilbyder vi også alkoholfrie alternativer, såsom hjemmelavet lemonade.
I Strandbaren kan du købe kolde drikke og afslappet comfort food, som kan nydes på pladsen mellem skov og strand. Prøv vores klassiske burger med økologisk oksekød i en perfekt blød bolle med kartoffel og kærnemælk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på lilleB!
Lasse & Louis
Den dynamiske duo i køkkenet på lilleB!
Lasse Claus Fastø Frank Mikkelsen & Louis Robin Lindegaard er begge udlært fra formel B og stod i lære samtidigt. Udover at være kollegaer er de også gode venner, og de står sammen i køkkenet på lilleB for tredje år i træk.
Humøret er altid højt, når de to drenge står i køkkenet, og farten ligeså, hvad enten de står bag Ofyren på lilleB eller svinger burgere over disken i Strandbaren.
Kristine
Kristine Slott Olsen er restaurantchef og partner på lilleB, hvor hun holder styr på tingene på gulvet, og det gør hun godt!
Siden 2017 har Kristine været en del af formel B-holdet. Inden hun kom til formel B, slog hun sine blandt andet folder på Studio, Herman, Den Røde Cottage og Sletten.
Kristine har dygtiggjort sig yderligere gennem Dansk Sommelier uddannelse, Vinakademiet og ved utallige tjenerkonkurrencer, en erfaring og viden, som hun deler ud af til kollegaer og som gæster på lilleB i den grad kan nyde godt af.